Hjem Andet Korpslogoet
Korpslogoet PDF Udskriv
Skrevet af Tomas Munch   

KorpslogoKFUM-Spejderne i Danmark fik i 2002 nyt logo. Det blev første gang fremvist ved Landsmødet 2002. Der var selvfølgelig delte meninger om det nye logo. Det vil der altid være, når der præsenteres noget nyt. Nogle mente for eksempel, at det nye logo lignede en ged, at man ikke kunne finde den spejderliljen og så videre. Andre mente til gengæld, at det nye logo var flot, at det var godt med nytænkning og at det var, at "advarselstrekanten" var væk! Der var flere grunde til, at KFUM-Spejderne skulle have et nyt logo. Det var hovedsageligt fordi medlemstallet hos KFUM-Spejderne var faldende. De enkelte havde svært ved at hverve nye medlemmer, og det ville Hovedbestyrelsen gøre noget ved. Derfor gik man i gang med at udvikle det nye logo som et led i en større tilpasning af Spejdernes profil. I forbindelse med denne profilændring, er der blandt andet kommet nye medlemsblade og et community på internettet.

 

Logoets opbygning

Logoet er opbygget af en trekant, og viser på den måde Treenigheden ( Gud Fader, Søn og Helligånd ), som er en del af KFUM's kristne arbejde. Trekanten symboliserer også sundhed for ånd, sjæl og legeme. Trekanten er ikke som det gamle logo trukket op med rødt.

I logoet ses også spejderliljen. Liljen er spejderbevægelsens symbol. Det er valgt af Lord Baden Powell. Det er netop den franske lilje, på grund af bladene; det midterste blad kan ses som en kompaspil, der viser retningen; opad og fremad. Det symboliserer, at spejderen kan finde den rette vej i livet, ligesom et kompas viser den rette vej.

De to yderste blade støtter det midterste, og er holdt sammen med at bånd. Dette viser fællesskabet.

De tre blade står også for spejderlov, spejderløfte og valgsprog.

Spejderliljen ses som det hvide midt i logoet.

Det nye logo taler til fantasien og appellerer til leg, og det ændrer sig fra første øjekast til et nærmere kendskab. Der er et liv og et spil. Der er fornyelse, men men stadig med rod i traditionen. Dette underbygger også, hvad KFUM-Spejderne er; Eventyr, natur, leg og fantasi.

Gamle korpslogo